Vi sørger for, at dine personlige
oplysninger altid beskyttes og er fortrolige.

Google respekterer og beskytter dit privatliv ved hjælp af den førende sikkerhedsinfrastruktur i branchen, ansvarlig databehandling og brugervenlige privatlivsværktøjer, der giver dig styringen.

Beskyttelsen af dit privatliv
starter med verdens
mest avancerede sikkerhed.

Dit privatliv beskyttes på Google ved hjælp af indbyggede sikkerhedsfunktioner, der er udviklet til automatisk at afværge trusler, før de når frem til dig.

Få flere oplysninger

Avanceret kryptering hjælper med at beskytte dine data under overførsel

Kryptering sørger for en højere grad af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger til vores tjenester. Når du sender en mail, deler en video, besøger et website eller gemmer dine billeder, flyttes de data, du opretter, mellem din enhed, Googles tjenester og vores datacentre. Vi beskytter disse data med flere sikkerhedsniveauer, herunder førende krypteringsteknologi såsom HTTPS og Transport Layer Security.

Proaktive sikkerhedsunderretninger hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger

Vi giver dig proaktivt besked, hvis vi registrerer noget, vi mener, du skal være opmærksom på – f.eks. et mistænkeligt login eller skadelige websites, filer eller apps – og giver vejledning, så du kan opnå stærkere beskyttelse. Når vi registrerer noget mistænkeligt på din konto, sender vi en notifikation til din indbakke eller telefon, så du kan beskytte din konto med ét klik.

Trusler registreres og blokeres automatisk

Beskyttet browsing beskytter fire milliarder enheder hver dag, herunder din. For at gøre internettet mere sikkert for alle gjorde vi det gratis for virksomheder at bruge denne teknologi i deres browsere, herunder Apple Safari og Mozilla Firefox. Det vil sige, at du er beskyttet, når du går på nettet – både på og uden for Google.

Brugervenlige privatlivsværktøjer,
der giver dig styringen.

Styr, hvilke data der skal gemmes på din Google-konto

Vi ved, at alle har forskellige behov, når det gælder beskyttelse af personlige oplysninger. Derfor hjælper vi dig med at vælge de privatlivsindstillinger, der passer bedst til dig. Uanset om du vil gemme, slette eller automatisk slette dine data, har vi de helt rigtige værktøjer til opgaven.

Dit privatliv beskyttes takket være
ansvarlig databehandling.

Data spiller en vigtig rolle i forbindelse med at gøre de produkter og tjenester, du bruger, mere nyttige. Vi vil gøre vores bedste for at behandle de pågældende data på en ansvarlig måde og beskytte dit privatliv ved hjælp af omfattende protokoller og innovative privatlivsteknologier.

Se, hvordan vi ellers
beskytter dig på nettet