Vores
principper for privatliv og sikkerhed.

Vi udvikler funktioner til beskyttelse af personlige oplysninger, der fungerer for alle. Beskyttelsen af vores brugeres personlige oplysninger og sikkerhed er et ansvar, der følger med, når man udvikler produkter og tjenester med gratis adgang for alle. Det er især vigtigt, efterhånden som teknologier udvikler sig og behovet for privatlivsbeskyttelse vokser. Disse principper fungerer som en rettesnor for vores produkter, processer og medarbejdere og sikrer, at brugernes data forbliver beskyttede og private.

1.

Respekter vores brugere.
Respekter deres privatliv

Vi mener, at disse idéer hænger sammen. Sammen repræsenterer de en enkelt kerneværdi, der har påvirket alt, hvad vi har udviklet, siden vi startede, og alt, hvad vi udvikler fremover. Når folk bruger vores produkter, betror de os med deres oplysninger, og det er vores ansvar at behandle dem ordentligt. Derfor er vi altid forsigtige med, hvilke data vi bruger, hvordan vi bruger dem, og hvordan vi beskytter dem.

2.

Gør det tydeligt, hvilke
data vi indsamler
og hvorfor

Vi gør det nemt at forstå, hvilke data vi indsamler, hvordan vi bruger dem og hvorfor, så brugerne kan træffe velovervejede beslutninger om, hvordan de vil bruge Googles produkter. Gennemsigtighed opnås ved at gøre disse oplysninger let tilgængelige og forståelige, så der kan handles på dem.

3.

Sælg aldrig vores brugeres
personlige oplysninger
til andre

Vi bruger data til at gøre Google-produkter som f.eks. Søgning og Maps så nyttige som muligt. Vi bruger også data til at vise mere relevante annoncer. Disse annoncer hjælper med at finansiere vores tjenester og gøre dem gratis for alle, men det er vigtigt at præcisere, at vores brugeres personlige oplysninger aldrig sælges.

4.

Gør det nemt for
brugerne at styre
beskyttelsen af deres personlige oplysninger

Vi ved, at brugerne har forskellige behov, når det gælder beskyttelse af personlige oplysninger. Hver Google-konto er udviklet med muligheden for at slå data til eller fra, så vores brugere selv kan vælge de privatlivsindstillinger, der passer til dem. Efterhånden som teknologier udvikler sig, udvikler vores privatlivsindstillinger sig også, så hver bruger altid selv kan vælge, hvordan deres personlige oplysninger anvendes.

5.

Giv brugerne mulighed
for at gennemse, flytte
eller slette deres data

Vi mener, at alle brugere bør have adgang til de personlige oplysninger, de har delt med os – når som helst og af en hvilken som helst årsag. Derfor fortsætter vi med at gøre det nemmere for brugerne at få adgang til og gennemgå deres data, downloade og flytte dem til en anden tjeneste, hvis de vil, eller helt at slette dem.

6.

Implementer
de stærkeste
sikkerhedsteknologier
i vores produkter

Vi respekterer vores brugeres privatliv og bestræber os på at beskytte de data, de har betroet os. Vi udvikler og implementerer en af verdens mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer for at beskytte Googles produkter og tjenester for vores brugere. Det kræver, at vi hele tiden styrker vores indbyggede sikkerhedsteknologier, så de kan registrere og beskytte mod nye trusler på nettet, inden de nogensinde når ud til brugeren.

7.

Gå foran med et godt eksempel
for at forbedre
onlinesikkerheden for alle

Brugernes beskyttelse på nettet er ikke kun relevant for Google – det strækker sig til hele internettet. Google var den første virksomhed til at etablere mange af de sikkerhedsstandarder, vi alle bruger i dag, og vi fortsætter med at udvikle nye sikkerhedsteknologier, som kan bruges af alle. Vi deler vores sikkerhedsmæssige opdagelser, erfaringer og værktøjer med partnere, organisationer og konkurrenter over hele verden, fordi vidtgående sikkerhed på internettet kræver vidtgående samarbejde i branchen.

Se, hvordan Google hjælper
med at beskytte alle på nettet