Beskyttelsen af dine personlige oplysninger
starter med verdens
mest avancerede sikkerhed.

Alle Google-produkter er konstant beskyttet af en af verdens mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer. Denne indbyggede sikkerhed registrerer og forebygger automatisk trusler på nettet, så du trygt kan regne med, at dine personlige oplysninger er beskyttet.

Opdaterede sikkerhedsfunktioner
beskytter dig hele tiden
, når du bruger internettet.

Kryptering

Kryptering sørger for, at data beskyttes og ikke afsløres, mens de overføres

Kryptering sørger for en højere grad af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger til vores tjenester. Når du sender en mail, deler en video, besøger et website eller gemmer dine billeder, flyttes de data, du opretter, mellem din enhed, Googles tjenester og vores datacentre. Vi beskytter disse data med flere sikkerhedsniveauer, herunder førende krypteringsteknologi såsom HTTPS og Transport Layer Security.

Sikkerhedsunderretninger

Proaktive sikkerhedsunderretninger hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger

Vi giver dig proaktivt besked, hvis vi registrerer noget, vi mener, du skal være opmærksom på – f.eks. et mistænkeligt login eller skadelige websites, filer eller apps – og giver dig vejledning i, hvordan du kan øge sikkerhedsniveauet. I Gmail advarer vi dig eksempelvis, før du downloader en vedhæftet fil, som kan udgøre en sikkerhedsfare, eller hvis nogen logger ind på din konto på en enhed, der ikke er tilknyttet dig. Når vi registrerer noget mistænkeligt på din konto, sender vi en notifikation til din indbakke eller telefon, så du kan beskytte din konto med ét klik.

Blokering af mistænkelige annoncer

Blokering af skadelige og misvisende annoncer, før de vises

Annoncer kan påvirke din onlineoplevelse og kompromittere din sikkerhed, hvis de indeholder malware, dækker for det indhold, du prøver på at se, reklamerer for kopivarer eller på anden måde er i strid med vores annonceringspolitikker. Vi tager dette problem meget alvorligt. Hvert år blokerer vi milliarder af mistænkelige annoncer – i gennemsnit 100 i sekundet – ved hjælp af en kombination af avanceret software og kontrollanter, der tjekker annoncer i realtid. Vi giver dig også værktøjer til at rapportere stødende annoncer og vælge, hvilke typer annoncer du får vist. Vi offentliggør desuden aktivt vores indsigt og optimale løsninger for at hjælpe med at gøre internettet mere sikkert for alle.

Sikkerhed i skyen

Vores skyinfrastruktur beskytter dataene døgnet rundt

Ved hjælp af bl.a. specialudviklede datacentre og undervandskabler, der overfører data mellem kontinenterne, driver vi en af verdens mest sikre og pålidelige skyinfrastrukturer. Vores skyinfrastruktur overvåges hele tiden for at beskytte dine data og sikre, at de er tilgængelige. Og i tilfælde af forstyrrelser kan vi automatisk og øjeblikkeligt rykke platformtjenester fra ét område til et andet, så de kan køre videre uforstyrret.

Vi beskytter de produkter,
du bruger i hverdagen.
Se flere måder,
vi beskytter dig online.