Googles tilgang til bekæmpelse af misinformation på nettet

Oplysninger kan have en stor indvirkning på verden. Det er meget vigtigt for os at hjælpe brugerne med at finde det, de leder efter, så de kan træffe velovervejede beslutninger om det, de ser online.

Når der opstår kriser og vigtige globale hændelser, fra coronaviruspandemien til den russiske invasion af Ukraine, kan teknologien fungere som en livline, der kan skabe forbindelse mellem mennesker og give adgang til vigtige oplysninger. Vi har set dette mere end nogensinde før i de seneste år, i takt med at folk i større grad bruger internettet til at mødes, danne fællesskaber og få en bedre forståelse for de begivenheder, der sker omkring os.

Men selv om den digitale acceleration er nyttig i disse tider, kan den også medføre, at misinformation kan spredes på nye og mere problematiske måder – hvilket gør det sværere at finde pålidelig vejledning.

Hvordan håndterer Google misinformation?

Vi har ekspertteams rundt omkring i verden, der bekæmper misinformation. Deres arbejde har fokus på at sikre, at vi giver brugerne oplysninger, der er pålidelige og af høj kvalitet, belønner de udgivere og indholdsskabere, der frembringer denne form for kvalitetsindhold, fremhæver mere autoritative oplysninger, reducerer udbredelsen af indhold på grænsen af det tilladte og fjerner indhold, der udgør en risiko for brugerne.

I begyndelsen af 2021 lancerede vi Google Safety Engineering Center for Content Responsibility i Dublin, et regionalt mødested for Google-eksperter, der bekæmper udbredelsen af ulovligt og skadeligt indhold. Det er et sted, hvor vi kan dele dette arbejde og forbedre det – med beslutningstagere, forskere og tilsynsmyndigheder.

Misinformation antager forskellige former på forskellige platforme – fra Søgning til YouTube til Google Ads. En del af det arbejde, vi udfører for at håndtere misinformation, begynder med de regler, vi etablerer i Google-tjenester for at forhindre bestemte former for skadeligt indhold og skadelig adfærd. Når vi finder indhold, der er i strid med disse politikker, skrider vi til handling. Vi kan f.eks. blokere, fjerne eller begrænse indhold, så der er mindre risiko for, at det gør skade blandt brugerne.

Denne tilgang giver os mulighed for at tilpasse vores moderation af indhold på tværs af produkter. Dette kan omfatte vildledende adfærd online som f.eks. brug af deepfakes, svigagtig aktivitet, spam, personefterligning, urigtige oplysninger om ejerskab og fejlagtige medicinske oplysninger. Vi skrider til handling mod denne form for indhold i stor skala.

Vi kan ikke frasortere misinformation uden hjælp fra andre. Vi samarbejder med partnere i alle de lande, hvor vi driver virksomhed, for at innovere og skabe metoder til at modarbejde falske nyheder online om alt fra 5G til national sikkerhed til COVID-19. Samarbejde er nøglen til succes i kampen for oplysninger af høj kvalitet. Vi har i mange år investeret i både produkter og partnerskaber for at bekæmpe misinformation. Vi har også underskrevet EU's kutyme for desinformation i 2018 og samarbejdet med de andre underskrivere om en stærkere version, der blev indført i 2022.

COVID-19 og spredning af misinformation

Vi brugte den samme tilgang til at bekæmpe spredningen af misinformation, da coronaviruspandemien brød ud. COVID-19 var en hidtil uset hændelse, der påvirkede vores alle sammens liv og ændrede den måde, vi kommunikerede og fandt oplysninger på.

Efterhånden som pandemien udviklede sig, var der også en stor udvikling inden for onlinesøgninger efter sundhedsrelaterede emner som f.eks. hjemmetests, vacciner og masker. Det gav også ondsindede aktører mulighed for at udnytte situationen.

Vi har længe haft politikker i alle vores produkter, der forhindrer skadelig eller misvisende medicinsk eller helbredsrelateret indhold. Som reaktion på COVID-19 arbejdede vores teams på at stoppe en række nye former for misbrug, herunder forsøg på phishing, malware, farlige konspirationsteorier og svindelnumre. Vi håndterede dette i alle vores processer og tjenester, fra opdaterede politikker til håndhævelse.

På YouTube blev denne udfordring f.eks. mødt med en dedikeret politik vedrørende medicinsk misinformation om COVID-19, baseret på vejledning fra sundhedsmyndighederne. Denne målrettede politik gør det klart, at indhold, der udgør en alvorlig risiko for alvorlig skade på brugeren, f.eks. indhold, der er i modstrid med sundhedsoplysninger af høj kvalitet fra lokale sundhedsmyndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), ikke er tilladt på platformen. Vedtagelsen af denne politik betød, at håndhævelsesteams kunne skride til handling for at beskytte YouTube-brugerne. I de første 18 måneder af pandemien blev der f.eks. fjernet over en million YouTube-videoer med relation til farlige coronavirusrelaterede oplysninger, f.eks. falske kure mod COVID-19 eller påstande om, at pandemien var et svindelnummer.

Værktøjer, der hjælper brugerne med at finde pålidelige oplysninger

Én af de mange årsager til, at det kan være svært at håndtere misinformation online, er, at det ikke er nok, at én gruppe bekæmper de forkerte oplysninger. Det er essentielt, at der er samarbejde mellem akademikere, beslutningstagere, udgivere, NGO'er og teknologivirksomheder.

I forbindelse med sundhedsspecifikke oplysninger samarbejder vi med betroede partnere, herunder WHO og amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse (CDC, Centers for Disease Control and Prevention). Da COVID-19-pandemien var på sit højeste, var disse partnerskaber centrale i vores bestræbelser på at fremhæve oplysninger fra autoritative kilder, så vi kunne hjælpe folk i hele verden med at navigere i pandemien ved hjælp af sundhedsoplysninger.

I 2021 bidrog vi med 25 millioner EURO til lanceringen af European Media and Information Fund for at hjælpe akademikere, udgivere og nonprofitorganisationer med at lancere deres egne mediefærdighedsprogrammer, udbygge faktatjekinitiativer og udføre vigtig forskning i alle former for misinformation.

Faktatjek er også blevet et vigtigt værktøj i forhold til at spotte misinformation online mere bredt og aflive myter, specifikt i forbindelse med påstande, der dukker op i søgeresultater og på sociale medier. Med mere end 50.000 nye faktatjek, der dukkede op på Google Søgning mellem marts 2020 og marts 2021, har vi investeret kraftigt i initiativer, der understøtter mediefærdigheder og hjælper brugerne med at finde pålidelige kilder.

I november 2022 annoncerede Google og YouTube en donation på 13,2 millioner USD til International Fact-Checking Network (IFCN), der skulle bruges til at lancere en global fond til faktatjek for at understøtte deres netværk med 135 faktatjekkende organisationer fra 65 lande, der dækker over 80 sprog. Denne indsats bygger oven på tidligere arbejde og er Google og YouTubes største enkeltstående donation inden for faktatjek.

Opbygning af modstandskraft fra begyndelsen

Det er en konstant udfordring at bekæmpe misinformation. Google investerer løbende i denne indsats, herunder research i nye tilgange til problemet. I de seneste mange år har Jigsaw, en enhed under Google med fokus på trusler mod åbne samfund, samarbejdet med forskere fra universiteter i Cambridge og Bristol og American University om at studere effektiviteten af en taktik, der kaldes prebunking. Den mere kendte taktik, "debunking" (aflivning af myter), forsøger at gå i rette med falske påstande, der allerede har opnået stor udbredelse. Prebunking hjælper i stedet enkeltpersoner med at blive psykologisk modstandsdygtige over for narrativer, før de støder på dem.

Prebunking fungerer ved at advare enkeltpersoner om forsøg på at manipulere dem og de falske påstande eller taktikker, der med høj sandsynlighed bruges til en sådan vildledning, kombineret med en grundig gendrivelse af disse påstande eller taktikker. Denne tilgang er meget fleksibel og kan tilpasses en bred vifte af medier fra et enkelt billboard til narrativt indhold i et langt format. Akademisk forskning har vist sig at være effektiv mod en bred vifte af falske narrativer, fra hadtale fra tilhængere af hvidt overherredømme til misinformation om COVID-vacciner. I efteråret 2022 kørte Jigsaw en testperiode i stor skala med prebunking for at bekæmpe flygtningefjendtlige narrativer i Central- og Østeuropa efter den store tilstrømning af ukrainere i kølvandet på Ruslands invasion af landet.

Vi vil fortsætte med at bekæmpe dette ødelæggende problem ved hjælp af en fleksibel tilgang til håndteringen af misinformation i forskellige produkter, skride til handling i stor skala, fremhæve pålidelige oplysninger og give brugerne evnen til at opdage, når oplysninger er fejlagtige.